NYHEDERFørste kamp - første sejr

Første kamp - første sejr
Saturday, September 27, 2014   -  skrevet af: admin

Tilbage

Copenhagen Lions 1. hold vandt debut kampen mod Gladsaxe i 2. divison øst.

Førstes face-off

(Dommer Bo Borchorst er klar til at slippe pucken - Copenhagen Lions #8 Nicolai Einsbor Ottosen er klar).

Fredag aften d. 26. september spillede Copenhagen Lions debut kamp mod Gladsaxe Ishockey, i Gladsaxe Skøjtehal. En kamp som blevet vundet overbevisende 9 - 4 (3-1, 3-1, 3-2).

Copenhagen Lions stillede op med målmand Jonathan Willumsen, backs André Kennedy, Tobias Billetoft, Patrick Lund-Pedersen og Lukas Willumsen, forwards Nicolai Einsbor Ottosen, Patrick Frederichsen, Christian Mauritzen, Søren Jakobsen, Jeppe Fromm og Mogens Friborg.

Foruden træner Robert Bischoff var der flere fra bestyrelsen, Jørgen Jensen, Jan Sørensen og Michael Stougaard, omkring holdet og sørgede for at optakten til debut kampen blev optimal.

DSC 2108

(Træner Robert Bischoff - i baggrunden bestyrelsesmedlem Jan Sørensen).

Kampens dommer Bo Borchorst leverede en næsten perfekt præstation, på trods af at Bo var ene mand til at dømme.

Copenhagen Lions scorede debut målet til 1-0 efter 13.18 og minutterne senere udlignede Gladsaxe til 1-1. 
1. periode endte 3-1 til Copenhagen Lions.

I 2. periode begyndte Gladsaxe forgæves at spille med musklerne, hvilket resulterede i, at Lukas Willumsen efter en grim checking to the head, måtte opgive at spille 3. periode.
Copenhagen Lions holdt hovedet koldt og formåede at score yderligere tre gange, til periode resultatet 3-1,

3. periode spillede Copenhagen Lions med kun ni spillere og trætheden kunne mærkes hos de fleste af spillere, men alligevel blev der holdt stand og Copenhagen Lions scorede yderligere 3 mål, mens Gladsaxe scorede 2.

Patrick Frederichsen blev kampens topscorer (bedste spiller) med 4 mål, Jeppe Fromm 2, Christian Mauritzen 2 og Nicolai Einsbor Ottosen 1.

På trods af at det var en kamp i 2. division var der et pænt tilskuere besøg (ca. 50), som for hovedpartens del bestod af personer fra Copenhagen Lions kommende kunstskøjteløber afdeling, familie og venner.

Tak for opbakningen.

Der blev efter kampen skålet i champagne og der var ingen tvivl om at samtlige ledere, spillere og tilskuere fra Copenhagen Lions var lettede og glade for, at det blev til en sejr i foreningens debut kamp.

DSC 2117

(Forrest fra venstre, Søren Jakobsen, Nicolai Einsbor Ottosen, Jonathan Willumsen og Tobias Billetoft
Bagerst fra venstre, Christian Mauritzen, André Kennedy, Jeppe Fromm, Mogens Friborg, Patrick Frederichsen, Lukas Willumsen, Patrick Lund-Pedersen og Michael Stougaard).