NYHEDERLions i 1. division

Lions i 1. division
Friday, December 18, 2015   -  skrevet af: admin

Tilbage

Copenhagen Lions i 1. division

Med en principiel beslutning på sidste bestyrelsesmøde, vil bestyrelsen i Copenhagen Lions arbejde målrettet på, at klubbens 1. hold fra sæsonen 2016-2017 skal være med i 1. division.

Fra januar og henover foråret 2016 skal der arbejdes målrettet for, at få samlet et bæredygtigt spillermateriale og et sundt økonomisk fundament, så deltagelsen i 1. division bliver succesfuld.

ØS Face Off
Med FACE-OFF på besøg i den kommende Ørestad Skøjtehal 

Med en ny skøjtehal og økonomisk støtte fra Københavns kommune til, at sikre driften af Copenhagen Lions de næste 4 år, samt en stor interesse fra flere erhvervsfolk, mener vi at tiden er inde til at tage næste skridt i udviklingen af vores 1. hold og ishockey afdeling.

Det er ingen hemmelighed at vi i Copenhagen Lions drømmer om, så hurtigt som muligt, at være med i Metalligaen og blande os i toppen af dansk ishockey.

Copenhagen Lions skal være ”Byens ishockey hold” og tage kampen op mod den jyske dominans.

Se også artikel på www.faceoff-online.dk.