NYHEDERPræsentation af 1. holdet 2016-2017

Præsentation af 1. holdet 2016-2017
Thursday, May 12, 2016   -  skrevet af: admin

Tilbage

Update for 1. holdet 2016-2017.

Vi er nu ved at være klar til at præsentere holdet der skal repræsentere Copenhagen Lions ti 1. division.

I den kommende tid vil vi, med jævne mellemrum, komme med præsentationer af de enkelte spillere, ledere og trænere.

Trænerteamet er på plads og vi er glade for at kunne præsentere;

- Martin Skygge som skal være cheftræner, et nyt trænernavn i dansk ishockey.
Martin har de sidste to sæsoner været spillende assistent træner i Lions, og sluttede indeværende sæson af med at overtage styringen af 1. holdet.

Vi ser i Copenhagen Lions frem til at Martin skal være med til at opbygge og udvkle foreningens ishockey-kultur omkring senior ishockeyen.

Martin Skygge Traener
Copenhagen Lions 1. holds nye cheftræner Martin Skygge (Foto LCFO2)

- René Bergmann Sloth som skal være assisterende træner og Martins sparringspartner.

René kommer fra et mangeårigt job som træner for de nykårede kvindelige danske ishockeymestre (HvIK) og vil nu søge nye veje i sin trænergerning.

René er en vellidt personlighed, som har spillet det meste af sin aktive karriere på 1. holdet i HvIK.
Der er ingen tvivl om at Renés tilgang til og forståelse for ishockeyen, og det der kræves af den enkelte og holdet, er meget proffesionel.

René Sloth
Copenhagen Lions 1. holds nye assisterende træner René Sloth (Foto Frank Nielsen)

Vi glæder os meget til at se Martin og René samarbejde om Lions 1. holds udvikling og potentiale, og vi er overbeviste om at begge to er det rigtige match indbyrdes og i forhold til spillerne og foreningen.

Velkommen til Lions nye trænerteam.