NYHEDERSejr i Københavner-derby

Sejr i Københavner-derby
Tuesday, February 2, 2016   -  skrevet af: admin

Tilbage

8 - 1 sejr over KSF


Der var lagt i kakkelovnen i mandagens kamp mod KSF på udebane, med tre nye spillere på holdet og en opstilling med tre stærke kæder, var der ingen tvivl om, at KSF ville komme ud i stormvejr og stærk modvind.

Lions mandskabet havde også en 6 - 6 kamp at revancere fra sidste møde og det må siges, at der fra start af blev lagt en kæmpe pres på KSF, som generelt bare havde svært ved at følge med Lions mandskabet.

1. periode endte 2 - 0 med mål af #22 Nicolai Einsbor (1-0), som for tiden er en mål og point maskine. #88 Mads Lundstrøm scorede til 2-0 mål efter en flot flot solo tur på mere end 50 m., fra mållinje i egen zone og op igennem hele KSF kæden, for derefter at udplacere KSF målmanden.

2 - 0 resultat efter 1. periode var misvisende, da Lions mandskabet var en overmagt mod et KSF mandskab som egentligt ikke ville andet end at tackle og forsøge med alle midler at gå direkte efter manden.
Det var til tider grimt og unødvendigt spil fra KSF, og desværre var kampens dommere ikke opmærksomme på, at få stoppe disse vanvids tacklinger som kun havde til hensigt at skade modstanderen.

2. periode blev igen et sandt stormløb mod KSF og Lions mandskabet stod det meste af perioden godt parkeret i KSF's zone. En periode som endte 3 - 1 med to mål af #13 Mads Marker og endnu et af #88 Mads Lundstrøm.

3. periode var en gentagelse af 1. og 2. periode med en stormagts demostration og kæmpe pres mod KSF's mål, hvor det ene skud efter det andet bragede mod KSF's målmand, som lavede en heroisk præstation i målet.
Desværre for kampen og ishockeyen i almindelighed fortsatte KSF det grimme og unødvendige hårde spil, i en kamp som allerede var afgjort.

Med endnu 3 mål til Lions manskabet endte kampen 8 - 1. #13 Mads Marker scorede yderligere 2 gange og nående op på i alt 4 scoringer, hvor flere af målene var rigtigt flotte.
#22 Nicolai Einsbor scorede kampens sidste mål, som nok var et af de lidt mere sjove og kontroversielle, da Nicolai bevidst skyder efter ryggen på KSF's målmand, hvorefter pucken ryger i målet.

Kampens spiller for Lions blev #15 Emil Wulff Skovby, som spillede en god og stabil højre back, med flere flotte open-ice tacklinger, godt overblik og energisk tempo.